Marie min, jeg er din saa inderlig. Jeg elsker, elsker dig, jeg sier det af hele min Sjæl. Og Gud velsigne dig fordi jeg har faat træffe dig i Livet. Ta nu altsammen lidt rolig foreløbig, kanskje finder vi paa en Raad siden. Marie min, Marie min, Gud hvor du er vakker, du ved ikke Spor af at du er den dejligste i Verden. nu ser jeg dig komme mod mig - Prinsesse.

16. juni 1908

Jeg sætter mig her og tænker. Nej du har aldrig egentlig elsket mig. Det har aldrig været mig som først og fremst stod dig i Tankerne, deraf alle Hentydninger, alle Billeder, alt Tetisvæsen. Ikke en eneste liden Ihukommelse fremfor nogen anden, ikke en 10 Øres Blomst, ikke en liden Forskaanelse for Intimiteter i dit forrige Liv, bare den aabenjhjærtigste Ihukommelse af ham og hans "lille Sjæl" og hvad han har gjort og sagt. Og nu har han sagt at han ikke kunde leve uden din Kærlighed, derfor dør han af - Tarmslyng. Og derfor skal jeg - hans Efterfølger - ha Telegramer og Breve og Taarer om din dybe Bedrøvelse - fordi han ikke kunde leve uden dig - med Tarmslyngen.

Knut Hamsun traff Marie Andersen våren 1908 og forelsket seg øyeblikkelig i henne. De ble forlovet og gift, men forholdet var fra første stund stormfylt. Marie arbeidet ved Nationaltheatret og hadde vært samboer med skuespiller og teatersjef Dore Lavik ("Tetis") som døde under en turné på Vestlandet 16.6.1908. Hamsun var sykelig sjalu på Lavik og andre og fylte sine brev vekselvis med ømme kjærlighetserklæringer og bitter sjalusi. Utenpå et av brevene har Marie skrevet "fullt av skinsyke og galskap". I sin første biografi forteller hun også om stormene i deres lange samliv. "Men," skriver hun, "for mitt slørede blikk samler alle livets brokete farver seg som en regnbue over et eneste navn - Knut Hamsun."

Bind III av Knut Hamsuns brev innehodler 130 av Knut Hamsuns brev til Marie.